Det er altid svært at vælge, hvilken slags ferie man skal tage på, når nu den tid begynder at melde sig. Men for de fleste står én ting klart; man skal ned, hvor vejret er godt!
Men skal det så være charter- eller køreferie?
For nogle er valget klart: Charter er det bedste! Man kører i lufthavnen, sætter sig ombord på en flyver, ankommer få timer efter, kører i bus til et hotel og så kan ferien rigtigt begynde.
Andre vælger en (oftest!!) mere "besværlig" løsning: kør-selv-ferie.

Det er en god ide, at tage cyklerne med til Frankrig.

Og selvom det umiddelbart lyder let at sætte sig i bilen, køre til bestemmelsesstedet og køre hjem igen 14 dage senere, er det alt andet end noget man "bare gør".
Misforstå nu ikke. Det er i høj grad arbejdet værd, men man skal være forberedt på, at en såden ferieform kræver lidt mere engagement end en charterferie.

Først skal man jo finde ud af, hvor man skal køre hen. Her har vi selvfølgelig ingen gode råd at give, da det jo i høj grad er en smagssag. 
Men selvfølgelig kan vi varmt anbefale sydfrankrig!

Når destinationsstedet så er fundet, skal ruten planlægges. Og dette skal tages bogstaveligt! Jo bedre køreruten er planlagt, des lettere er det at nå frem til planlagt tid.
Kigger man på et kort ned over Europa ser, ser en køretur ned over kontinentet rimelig enkel ud. Man kører via E45 ud af Danmark og så er det jo bare ligeud ned igennem Tyskland. Sandt! Men når man forlader Tyskland begynder det at blive en anelse kompliceret. Man skal huske på, at man skal igennem en del lande for at nå eks. sydfrankrig, og skiltningen er ikke altid lige let at finde ud af.
Derfor kan det varmt anbefales at at kigge på Shells hjemmeside. Du kan klikke her for at komme til siden. Dér har de lavet et særdeles udmærket system, hvor man selv kan skrive destinationssted ind og få et udskrift af den rute man skal køre.
Medbring eget Europakort!! Man skal være utrolig sikker i sin sag, hvis man vil bevæge sig ud på de europæiske motor- og landeveje, uden at medbringe et kort!
Vi havde bestilt en rutebeskrivelse fra FDM. Den kostede omkring 15-20 kroner, men den var ikke nær så god og overskuelig som Shells. Spar derfor pengene og brug Shells vejviser!

I Danmark og Tyskland betaler man ikke for at køre på motorvejene. Det gør man til gengæld i Frankrig. Men også i Svejts, Østrig og Italien (som man kommer igennem på turen til sydfrankrig) skal der betales. Det er en fordel at købe vignetter til Svejts og Østrig hjemmefra. De kan bl.a. købes hos FDM og koster omkring 220 kroner. Læs mere her.

Vores tur gik fra Aalborg til Nice. Det er en tur på godt 1800 km. og den kan køres på ca. 17-18 timer. (Hvis man er heldig og undgå kø!)
Man kan også vælge at gøre turen lidt længere og få hvilet på vejen. Det kan anbefales at overnatte på de store tyske rastepladser. Hér holder masser af andre biler og lastbiler, og der er normalt adgang til både toiletter og bad. Det kan dog IKKE anbefales at overnatte på hverken franske eller italienske rastepladser.

Det spændende ved kør-selv-ferie er bl.a., at man ikke altid ved hvor man ender. For vores vedkommende var målet bare sydfrankrig. Vi havde hørt om Nice og Cannes, men endte et helt andet sted. I en lille by ved navn Antibes. Den ligger ca. 40 km. vest for Nice. Her fandt vi en god lille campingplads ved navn Le Rossignol med både gode bade- og toiletfaciliteter.
Vær dog opmærksom på, at man på Le Rossignol og visse andre campingpladser IKKE måtte grille! Hvis dét betyder meget for én, kan vi anbefale en anden plads i Antibes ved navn Antipolis. Hér er også eget supermarked, restaurant og bar. Den er kun lidt dyrere, men der er til gengæld svært at få plads, så det kan være en idé at bestille hjemmefra.

Swimmingpool på Le Rossignol.

Vi var ellers tilfredse med Le Rossignol! Den var ikke for stor, og der var ikke langt til de fleste ting. Bl.a. tog det ca. 5-10 minutter at cykle til stranden. Og rundt om selve pladsen, ligger små forretninger, der sælger alt fra brød til Pizza.

Strandene i Antibes et stenstrande! Så er man til sand imellem tæerne (og i ørerne, munden og øjnene!!!) er det ikke hér man skal bade. Men læs videre alligevel for…..
….vandet i denne lille by er det flotteste, klare, rolige vand, man tænke sig kan! Og så ER det faktisk rart med en stenstrand!! Stenene er runde og ikke direkte ubehagelige at gå på. Og man undgår ulemperne med sand alle vegne.
Det passer faktisk heller ikke helt, at der ikke er sandstrand i Antibes. Lige ved siden af byens imponerende lystbådehavn, har man lavet en
lille sandstrand. Men her er for det meste ikke til at komme til for bare mennesker.


NÆSTE SIDE KLIK HER